Mel.: En svensk konstabel fra Sverrig Forf.: C. Hostrup
Nu vil jeg synge om Karen,
sådan den stakkel hed,
:,: og om det skændige skar(e)n,
som gjorde hende fortræd. :,:
Og det var Jens Peter Hansen,
han var hendes elskte ven,
:,: en mandag gik de til dansen,
om aftenen hjem igen. :,:
Og da de til Nytorv mon komme,
foer synden i hans krop.
:,: Han tog en kniv af sin lomme
og lukkede bladet op. :,:
Se, sådan kan ondskab os lære
at svigte dydens vej!
:,: Hun sagde: "Oh, lad mig være!"
Men dog han svarede: "Nej!" :,:
Og da han så havde talet,
så stødte han sin kniv
:,: igennem kjolen og sjalet
og ind i hendes liv. :,:
Men kjolen var brugt kun en smule,
og den var så brun som bark,
:,: og sjalet var et af de gule,
som koster fire mark. :,:
Der lå hun, som ej hun burde,
død på en alfarevej;
:,: men ved du, hvorfor han det gjorde,
så ved du mere end jeg. :,:
En vise om skæbnens uberegnelighed, forbrydersindets ubønhørlighed og al tings urimelighed.