Til guldbrudeparret

Mel.: Tørresnoren....

1.
Guld er morgenstundens gave,
det er ikke for enhver.
Guld må ægtemanden have
med sig til sin hjertenskær.
Denne dag vi med jer fester
venner og familie her.
Det at være guldets gæster
det gør livet mere værd.

2.
Femti år er rask henrundet,
I har nået mange ting,
en familie har I grundet,
ungdom gik med "hiv og sving".
Nu - som gamle - kan I tage
minder frem og kigge på
mange lykkelige .dage,
dengang børnene var små.

3.
I de unge år der var det
vistnok ofte tem'lig småt,
men i fællesskab I ta'r det,
og nu har I det så godt.
Når man bare holder sammen,
lønner det sig dog en dag,
Jeres ægteskab var rammen
om det rette sindelag.

4.
Sådan kom I gennem livet
ofte med tålmodighed,
tog ej tingene for givet
sørged' for at holde fred.
Efterhånden bli'r man mildnet
Jeres tempo sættes ned,
temp'ramentet - også stilnet,
det er ingen hem'lighed.

5.
Her ved dette bord vi regner
minder op, som sammen bande,
måske nogen af dem blegner,
aldrig dog de helt forsvandt.
Det har været fryd og gammen,
hver en gang vi samlet var,
det er skønt at være sammen
med det kære "brudepar".

6.
Her på guldets dag vi hylder
Jer i sang ved festens bord,
og vi føler, at vi skylder
Jer de sidste enkle ord.
Lad os rejse os og skåle
for vort gyldne brudepar!
Hold nu kursen - så er målet,
at I "diamanten" ta'r.