Musik: Olav Gerthel Dansk tekst: Sven Bueman
Når solskinnet skinner en forsommerdag
på pigernes hår og på genboens tag,
så stråler man selv, man ved knap nok af hvad,
man føler sig bare forunderlig glad.
Man må gå sig en tur, man må ud i det fri
og lytte til fuglenes solsymfoni
og fløjte omkap med spurv og med stær
men elsker alverden i sådan et vejr !
Og man tænker som så: Det er herligt javist
at sol gør én trist til en kåd optimist.
Et hjerte kan kun slå lykkelige slag,
på en strålende tindrende forsommerdag.
En sød lille dame der kommer fra bad
og misser mod solen som gør hende glad,
hun føler sig ør af sollys og duft -
beruset af blomsterglad, forsommer luft !
Og så går hun og ser, at livet er skønt
at verden er fuld af nuancer i grønt,
og kigger hun o, så ses en flot
og lysende drøm af himmel i blåt.
Og hun tænker som så:
Åh, den dragt jeg har på
er farvet nøjagtigt som himmelen blå
og passer perfekt båd' for og bag
på en strålende tindrende forsommerdag.
Og styrer i blinkende solskinshumør
badus mod en bil - men den kønne chauffør
blir slet ikke vred, men mumler: Halløj.
jeg tror at fru solskin er ude i spøg !
Fik han kig på en fugl, der sang på en gren
eller så han for meget på pigernes ben?
Nå - alt gik godt - det var et held -
chaufføren han ler og si'r til sig selv:
Jeg påtar mig skylden, man er vel charmør
en Bil-Don-Juan ved jo nok hvad han gør
bestemt hvad der falder i pigernes smag
på en strålende, tindrende forsommerdag.
Og så går hun rundt i en sommerlig by
og sætter en sød lille næse i sky...
Hun glædes ved alt - befriet og glad -
og smiler til alle på række og rad !
Hun sender en ukendt det yndigste blik
fra lyseblå øjne - og også et nik -!
Han vender sig om, for pigen han så
var hende han altid har drømt, om at få...
han vender sig om - ak - men det syndige syn
er borte med blæsten - forsvundet - fra byen
som sunket i jorden - og lié på en studs -
hvor kan solen dog spille os mærklige puds.
Man bli'r både stærk og vidunderlig svag
på en strålende, tindrende forsommerdag.
Indsunget bl.a. af Jørgen Reenberg
Med hilsen fra Vinkelhuses Sangklub