Mel.: Bartholomäus Gesius 1603 - Når syn og hørelse forgår
De helliges samfund - Nadver - 466
1
Vor Herres Jesu mindefest
den højtid er, som glæder bedst;
thi hvor han kommes ret i hu,
lyslevende han er endnu.
2
Vær, Jesus, da mit liv, min lyst,
den skjulte perle i mit bryst!
Vær du min trøst, vær du min fred,
vær du mit lys, min salighed!
3
Et lys, som aldrig bliver slukt,
en blomst, som altid sætter frugt,
en videnskab, som Gud kun ved,
er livet i din kærlighed.
4
Den hilser mildt som morgenrød,
den brænder klart som solens glød,
den døber støv med glædens dåb,
den føder herlighedens håb.
5
Den føder hjertens kærlighed
til dig, som for os døden led,
den føder kundskab evig sand
om livets lys og livets land.
6
Kun hvo som elsker, kender Gud
og dig, hans hjertes sendebud,
hans Ord, hans billed og hans Søn,
hans jævnlige i lys og løn.
7
Som Faderen, så ærer dig
hvert englekor i Himmerig,
og som du elskes her på jord,
af støv opelskes englekor.
8
Så bryd da ud i fryderåb,
du gamle tro, du unge håb!
og du, som ej af alder ved,
du evig glade kærlighed!
9
I Jesu navn syng Jesu pris
i ørken og i Paradis,
alt, hvad som tunge har og røst,
alt, hvad som hjerte har i bryst!
10
Halleluja for Herrens bord,
i Himlen hist, og her på jord!
Halleluja! stig op, stig ned
for Jesus, i al evighed!
N.F.S. Grundtvig 1843 og 1845.