Mel.: Min Jesus er for mig - Nu takker alle Gud
Kristenlivet - Tro - 579
1
Vor tro den er et lys
i hjertet dybt forborgen,
som bryder dejlig frem
ret som den klare morgen,
gør sjælen som en dag,
ja, dejlig, lys og rig,
ny, ret forandret og
i sindet Jesus lig.
2
Den tvivler ej at få,
hvad Gud i ordet lover,
og derfor frisk sig ind
i kors og modgang vover;
thi troen føder håb;
af det, den har og ser,
er den forsikret om
at finde altid mer.
3
Af håb er kærlighed,
thi når man ret besinder,
hvor god en Gud vi har,
ja, evig har og finder,
så bryder dette ud
i hjertens kærlighed,
endog mod den, som er
os bitter, gram og vred.
4
Guds fjender vare vi,
dog ville han os skænke
sin egen kære Søn.
Hvor få, som det betænke!
Hvor denne kærlighed
i hjertet bliver tændt,
på øjeblikket er
alt had og nid forbrændt.
5
Hvad Gud os gør, det bør
vi gøre mod vor næste;
når nogen gør os ondt,
da søge deres bedste
og bøde andres trods,
forfølgelse og spot
med forbøn, gode ord,
og altid gøre godt.
6
Når Gud ved meget kors
os ret på prøve sætter,
tro gør tålmodighed,
som alt det tunge letter,
den dæmper kødets knur
og tager bønnen fat
og ved, at al vor nød
Gud vej og mål har sat.
7
O, lad mig, Jesus, mig
i troen daglig øve,
så skal mig ingenting
et helligt liv berøve.
Hvor lyset er, der må
jo glansen ytre sig;
o, lær mig, at jeg ret
og altid følger dig!
J.J. Breithaupt 1705. Hans Adolph Brorson 1735. Bearbejdet 1951.