● I dag er det 24. august
● Lægemidler hjælper altid, om ikke den syge, så dog lægen.
Se mere...
● 24. august er dag 236 i året i den gregorianske kalender
(dag 237 i skudår). Der er 129 dage tilbage af året.
● Bartholomæus dag. Var den af Jesus disciple, som efter
traditionen bragte kristendommen til Indien, hvor han senere blev levende
flået.
● Et gammelt nordisk navn for dagen er "Bertel
Brydestrå" – måske fordi de sene auguststorme ville knække strået, hvis
ikke høsten var i hus inden Bertelsdag. I gamle nordiske almuesamfund måtte man
ikke tænde kunstigt lys til arbejde inden døre, før ved Bertelsmesse.
Historie
79 - Et af historiens voldsomste udbrud fra vulkanen Vesuv
begynder, og betyder at byerne Pompeji, Herculaneum og Stabiae bliver begravet
i aske.
1572 - Under massakren på Bartholomæusnatten bliver ca.
20.000 franske Calvinister på ordre af kong Karl den 9. henrettet.
1612 - Johanne Thomes dømmes i Køge til døden på bålet for trolddom.
Dette blev starten på hekseprocessen 'Køge Huskors'.
1943 - Forum på Frederiksberg sprænges i luften i en sabotageaktion
gennemført af modstandsgruppen Holger Danske.
1943 - De voldsomme uroligheder i Odense, der er startet 17.
august, slutter, da arbejdet i byen bliver genoptaget. Den tyske kommandant i
Odense har måttet give betydelige indrømmelser, men for sent, da urolighederne
har spredt sig til en række andre byer.
1949 - NATO-pagten træder i kraft.
1954 - USA’s præsident Dwight D. Eisenhower forbyder kommunistpartiet
i USA.
1963 - Den vesttyske Bundesliga har premiere med 16
deltagende klubber.
1969 - Leif Mortensen vinder VM i landevejscykling i Tjekkoslovakiet.
1978 - Susanne Nielsson vinder bronze i 200 meter brystsvømning
ved VM i svømning i Berlin.
1981 - Mark David Chapman idømmes livsvarig fængselstraf med
mulighed for løsladelse efter tyve år for mordet på John Lennon.
1988 - Hanne Bech Hansen bliver udnævnt til chef for Politiets
Efterretningstjeneste (PET) - og dermed verdens (formodentlig) første
kvindelige spionchef.
1989 - I Polen vælges fagforeningen Solidarność kandidat, Tadeusz
Mazowiecki, til premierminister af Sejmen (parlamentet) og bliver dermed den
første ikke-kommunistiske regeringsleder i et østeuropæisk land.
1989 - Voyager 2 passerer Neptun.
1991 - Præsident Mikhail Gorbatjov går af som generalsekretær
og leder for Sovjetunionens kommunistiske parti og anbefaler at partiet
opløses.
1991 - Ukraine erklærer sig uafhængig af Sovjetunionen.
1992 - Efter 40 års afbrydelse beslutter Kina og Sydkorea at
genoptage de diplomatiske forbindelser.
1992 - En af de værste orkaner i USA i det 20. århundrede,
“Andrew”, dræber omkring 40 og gør 300.000 hjemløse i Florida. Skaderne fra
"Andrew" løber op i 30 milliarder dollar.
1995 - Microsoft udgiver Windows 95.
1995 - Ved EM i svømning i Wien, Østrig, vinder Mette
Jacobsen guld i 100 meter rygcrawl - en helt ny disciplin for hende.
1997 - Den kenyanskfødte danske løber Wilson Kipketer sætter
ny verdensrekord i 800-meter-løb, da han løber i 1.41,13 minutter og slår
dermed sin egen kun 11 dage gamle rekord. Rekorden er stadig gældende 10 år
senere.
2004 - To tjetjenske selvmordsterrorister bringer deres
bomber til sprængning i to russiske indenrigsfly. Alle 89 ombordværende blev
dræbt.
2006 - Den Internationale Astronomiske Union omdefinerer
"planet"-begrebet, hvilket medfører, at Pluto ikke længere er en
planet.
2011 - Det bekræftes fra Det Kongelige Danske Hof, at Prinsesse
Marie er gravid. Fødselen forventes at foregå i januar.
2016 - Et kraftigt jordskælv i Italien 140 km sydvest for Rom
er skyld i knap 300 dødsfald og endnu flere sårede.