Boccia - boules
Boccia er et spil, der har mange lighedspunkter med plænebowlinger. Det er ikke mindst populært under sydlige himmelstrøg, bl.a. i Frankrig, hvilket også tydeligt vil fremgå af en lang række af de fagudtryk, der bruges i spillet. I boccia forsøger spillerne at placere deres kugler nærmere ved en målkugle end deres modstanderes, eller forsøger at slå deres mod standeres kugle væk for på den måde at forbedre deres egne kuglers position i forhold til målkuglen (jacken).
Spillet, der kan dyrkes af alle aldre og begge køn, har en lang række taktiske finesser. Boccia dyrkes ikke organiseret i Danmark.
Banen. Man kan spille på en nogenlunde plan overflade af så og sige, hvad det skal være.
Grænserne og linierne i spillepladsen trækkes op med en såkaldt baguette, der også bruges ved opmålinger. De skal være meget synlige, og det kan være nødvendigt at trække dem op flere gange.
En standardbanes (pitch) længde er 27,5 meter. Den kan dog reduceres til et minimum af 24,5 meter.
I internationale kampe er minimums-bredden for pitchen 3 meter, og der må være små volde for enderne.
»Baguetten« bruges til optrækning og mærker påpitchen og til at måle med. Begge holds baguettes skal være ens.
Kugler skal være lavet af metal eller syntetisk materiale. De må ikke være sømmet eller have ekstra blyvægt. De skal være fra 8,8-11 cm i diameter og veje 0,7-1,3 kg. Enhver kugle, som dommeren ikke godkender, skal erstattes.
Målkuglen (diameter: 3,7 cm ) skal være lavet af træ og må heller ikke være sømbeslået, bære kanter eller blyvægte. Den må farves, men kun for at gøre den mere synlig under usædvanlige konditioner. En ulovlig jack skal straks udskiftes.
Dommer. Dommerens afgørelse er endelig. Hvis han skulle være borte et øjeblik, kan en hvilken som helst person afgøre et spørgsmål - på den betingelse, at begge hold først er enige om at acceptere hans afgørelse.
Spilleformer. Spillet kan spilles:
- en mod en (3 kugler pr. spiller) ;
- to mod to (2 eller 3 kugler pr. spiller);
- tre mod tre (2 kugler pr. spiller);
- fire mod fire (2 kugler pr. spiller);
Scoring. Når begge hold har spillet alle deres kugler, scorer et hold et point for hver af de kugler, der er nærmere jacken end modstanderens nærmeste kugle.
Forsinkelser. Hvis et hold forsinker starten eller genoptagelsen af spillet, får det modsatte hold et point for hver påbegyndt 5-minutters periode efter de første 10 minutter. Modstanderne vinder, når de har 6 points, såvel fra tids-points eller fra tidligere spil. Hvis begge hold er for sent på den, bliver de begge straffet.
Jack-kastet. I starten af spillet trækkes der først lod om retten til at kaste først med jacken. Derefter tilhører retten til jackkastet det hold, som scorede sidst.
Jacken kastes fra en position bag en optrukket fodlinie. Et kast er gyldigt, når jacken kommer til hvile i et 5 meter-rektangel i banens anden ende. Hele jackens omkreds må være inden for linierne.
Hvis det første kast mislykkes, har samme hold chancen for at prøve igen, medmindre der er begået en direkte fejl.
Efter to forsøg må modstander-holdet placere jacken i rektanglet - mindst 50 cm fra en af linierne. Hvis de placerer den forkert, kan de anmodes om at flytte den, men skal anmodes om det, før den første kugle er kastet.
Kast-typer:
En »boule pointée« (et point) er en kugle, der er kastet fra en stående position, for at løbe langs jorden og stoppe så tæt som overhovedet muligt ved jacken.
En »boule portée« er en kugle, som kastes op i luften i en blød bue med det formål at lande tæt ved jacken.
En »boule tirée« (en Tir) er en kugle kastet med tilløb og i en bue for at ramme og støde en anden kugle eller jacken væk.
Spillernes position. Mens jacken kastes, skal alle spillere være bag samme fodlinie som kasteren. Hvis en hold kammerat er ude af position, bliver kastet annulleret, og holdet mister retten til det andet kast. Et medlem af det andet hold placerer så jacken.
Hvis en modstander er ude af position, kan dommeren tillade et ekstra kast - straffene er de samme, hvis en spiller stopper eller ændrer retningen af en kastet jack.
Kuglekastet. Holdet som kastede jacken, kaster den første kugle; men det behøver ikke være samme person, der kaster. Derefter kaster den første modstander.
Det er derefter det holds tur, som ligger dårligst, medmindre en kastet kugle løber ud af spil og/eller er annulleret. Næste kast går så til det andet hold. Hvis to kugler fra hver sit hold er lige langt fra jacken, kaster det hold igen, som kastede sidst. Hvis de stadig er lige langt fra jacken, kaster det andet hold. Sådan bliver man ved. Når et hold har afleveret alle sine kugler, fortsætter andet hold, indtil alle dets kugler er kastet.
Spillerne måler derefter op for at afgøre scoren, og så byttes der baneende. Ligger hvert holds bedste kugle lige langt fra jacken, er enden ugyldig og bliver spillet om i modsat retning med det samme hold til at kaste jacken.
Kaste-positioner. Begge fødder skal være bag fodlinien, undtagen ved en tir,hvor den ene fod må sættes på linien. En særlig fordelsregel (se senere) bruges efter enhver fejl.
Andre spillere skal være bag fodlinien ved 5 meterrektanglet. Hvis kastet tillader det, må de stå uden for banens parallelle linier, men så tæt ved dem som muligt. I kasteøjeblikket skal andre spillere stå helt stille og ikke kigge på kasteren. Holdkanimeraterne til
kasteren må ikke - for at hjælpe - pege på linier eller ting på eller ved siden af pitchen.
Ved fejl fra modstanderen er det dommeren, der idømmer straffe. Ved fejl af holdkammerater træder fordelsreglerne i kraft. Forstyrrelser på pitchen. Holdet, der skal kaste, må flytte genstande fra pitcen, trække grænselinierne op og udglatte overfladen. De må ikke lave små bakker, »kanaler«, forhindringer eller særlige mærker.
Når jacken er kastet, må pitchen kun røres med det formål at markere positioner, udslette landingsmærker, måle, markere eller udslette mærkerne fra tirs.
SCORING
Et regulært »point« (kast) opnås, hvis et pointée- eller portée-kast:
a) ikke løber ud af spil;
b) ikke løber mere end 1 meter efter at have flyttet en kugle eller jack på pitchen;
c) ikke flytter sådan kugle mere end 1 meter;
d) løber op til en afstand mindst 2 meter fra forreste kant af 5 meter-rektanglet. (flytninger kan være indirekte).
Et ulovligt »point«. Et kast er ulovligt, når:
- det ikke opfylder betingelserne for at være gyldigt;
- der er fløjtet for fejl.
Efter et ugyldigt point følger modstanderne fordelsreglen - medmindre det eneste ugyldige er, at kuglen er rullet mere end 1 meter efter at have ramt sit mål. I dette tilfælde bliver pointee-kastet, hvor det er, og alle andre positioner kan beholdes
eller placeres om til de oprindelige.
Sidelinie-»pointée«. Et kast, der lander nær sidelinien, er i orden, hvis over halvdelen af landingsmærket er inden for linien. Ellers bliver alle kugler lagt tilbage af modstanderne og kuglen annulleres.
»TIRS«
Udpege et mål. Før man laver en tir, skal spilleren udpege et mål (jacken eller en modstanders kugle). inden for 5 meter-rektanglet.
Trække buer. Før man laver en tir laver det modsatte hold buespor med en baguette:
a) 50 cm foran det udpegede mål;
b) 50 cm foran enhver kugle, der er inden for 50 cm af det udpegede mål - på den betingelse, at en sådan bue også er inden for de 50 cm fra målet. Buerne er normalt fra
15-20 cm lange, men en bue foran et udpeget mål må gerne forlænges.
Enhver kugle, som forhindrer, at man kan trække buen, må midlertidigt flyttes. En bues retsmæssighed kan blive bragt i tvivl før en tir, hvis kasteren ønsker den erklæret ugyldig. Dommerens afgørelse vil være til fordel for kasteren i tvivlstilfælde, der skyldes uklare eller manglende linier. En regulær »tir« skal opfylde følgende tre betingelser:
a) nedslags-stedet - hvor det først rammer jorden skal være inden for 50 cm af det udpegede mål;
b) nedslaget skal være inden for 50 cm af den første kugle, der skal rammes;
c) den første kugle, der rammes, skal være inden for 50 cm fra det udpegede mål. (Målet skal tages ud fra kuglens største omkreds).
I disse tilfælde er en tir regulær, selvom den kugle, der rammes først, er en kugle fra kasterens hold, eller hvis kuglen er ramt, før tiree-kastet rammer jorden.
En ugyldig »tir«. En tir er ugyldig når:
- den ikke opfylder konditionerne for at være gyldig;
- der har været en fejl.
Efter en ugyldig tir følger modstanderne fordelsreglen. Hvis tiree-kastet stadig er i spil, kan det accepteres eller afvises.
(I tvivlstilfælde skal alle mærker efterlades, så dommeren kan kontrollere. Landingspunkterne bedømmes i relation til, hvorvidt den ydre kant af den tilhørende bue er brudt eller ej).
Særlige tilfælde.
a) Hvis en tir er gyldig og en kugle bliver flyttet indirekte, er positionen accepteret, selvom den er lige foran landingsmærket.
b) En tir er gyldig, hvis den rammer en kugle før den lander nær en af de parallelle grænselinier. Hvis den rører jorden først eller i det kuglen rammes, er den gyldig, hvis landingsmærket er inden for linien (ellers annulleres tiree kastet og alle kugler bliver lagt tilbage på plads af modstanderne).
c) En tir annulleres, hvis den kommer til hvile på pitchen uden at have rørt nogen kugle.
Markering af kugler. Jackens position og alle kuglernes skal markeres før hvert kast med 900's buer trukket med baguetten. Jackens position markeres af holdet, som kastede eller placerede den. Hvis den har været flyttet, markeres den af holdet i scoringsposition. Opmåling sker af det hold, som tror, det har scoret. Modstanderne kan
verificere. En kugle kan momentvis være løftet under opmåling.
Hvis en opmåler flytter en kugle, scorer modstanderne, hvis ikke:
- opmålingsholdet alligevel vinder pointet på trods af at have mistet et par fordele;
- en flyttet kugle bliver i sin nye stilling, men en flyttet jack bringes tilbage. Hvis kuglen flyttes af dommeren, bliver stillingen betragtet lige og reglerne om lige afstand træder i kraft, medmindre et hold kan score, selvom det er blevet bragt i en dårligere position.
Fejl, når en kugle er kastet. Efter en fejl fra det modsatte hold, må det kastende hold:
a) acceptere kastet eller
b) få alle kugler lagt tilbage og kaste om.
Er det efter en fejl af det vindende hold, gælder fordelsreglen.
Fordelsreglen. Det modsatte hold må:
a) acceptere positionen af alle kuglerne eller
b) alle kuglerne lagt tilbage i den oprindelige position.
I begge tilfælde kan en forkert kastet kugle blive liggende på plads eller annulleres og flyttes fra pitchen.
Den omvendte regel gælder, hvor:
a) en fejl kugle helt eller delvis optageren anden kugles position;
b) modstanderholdet under fordelsreglen beder om at få flyttede kugler bragt tilbage i oprindelige stillinger og den fejle kugle efterladt på pitchen.
Hvis fejl-kuglen delvis optager tidligere positioner af to kugler, bestemmer det det hold, som kan bruge fordelsreglen, hvilken kugle, der skal flyttes.
Misbrug af kugler
a) Første gang en spiller ved et uheld spiller en andens kugle, anbringer modstanderholdet den rigtige kugle i den position, som fejl-kuglen nåede; fordelsregien kan bruges ved gentagelser.
b) Bevidst bytning af kugler er forbudt, undtagen med dommerens tilladelse, når en kugle er stødt i stykker.
Begge kugler annulleres, hvis en spiller med vilje spiller den forkerte kugle.
c) Modstanderholdet vinder, hvis en spiller bevidst kaster for mange kugler.
d) Hvis jacken er i 7 meterrektanglet og en spiller som har en kugle tilbage går ind i rektanglet med kuglen, bliver denne kugle annulleret.
Spil, mens kugler ruller er en fejl, hvor fordelsreglen træder i kraft. Hvis den sidst-spillede kugle rører en kugle i bevægelse fra det samme hold, har modstanderne ret til at annullere begge kugler. Hvis den rører en modstanders kugle, må modstanderne acceptere den nye position eller spille kuglen om, og i begge tilfælde kan de acceptere eller annullere den sidst-spillede kugle.
Kugler stoppet eller flyttet.
a) Hvis modstanderne under et regulært kast får lejlighed til, enten at acceptere den nye position for alle kuglerne eller til at få de gamle taget op, kan i begge tilfælde den kastede kugle annulleres eller accepteres. Hvis den kastede kugle på en eller
anden måde blev hindret af modstanderne, skal der kastes om.
b) Ved et ugyldigt kast er proceduren som ved et regulært kast, undtagen hvis begge hold har fejlet. Så skal alle kugler bringes tilbage til de oprindelige positioner, og den kastede kugle annulleres.
c) En kugle, generet af en ikke-spiller, et dyr eller andet uvedkommende, spilles om, hvis den er inden for 7 meter-rektanglet. Ellers bliver den efterladt i sin position.
Kugle ude af spil. En kugle er ude af spil, hvis den går over sidelinien eller en bag-grænse.
Kugler, ude af spil eller annullerede, skal placeres på kuglehylden eller i den anden ende af pitchen.
Jack ude af spil. Jackkuglen er ude af spil, hvis den passerer grænserne om 7 meter-rektanglet
a) Hvis jacken under en end spilles igen i samme retning (medmindre der kun er et hold tilbage, så scorer det så mange points, som det har kugler tilbage at spille).
b) Hvis det er ved den sidste kugle, spilles enden om i den anden retning med jacken kastet af holdet, som sidst kastede den.
Ude af spil - særlige tilfælde.
a) En kugle annulleres, hvis den efter et regulært eller accepteret ugyldigt kast rører en anden kugle, som er ude af spil.
b) Hvis et pointee-kast ender i en gruppe af kugler, der er i berøring og derfor annullerede, erklæres kastet ulovligt og modstanderne kan enten acceptere pointee-kastet - i hvilket tilfælde de berørende kugler annulleres - eller få de berørte kugler bragt tilbage til positionerne og få pointeekastet annulleret.
c) En kugle annulleres, hvis den kun bliver på pitchen, fordi den møder en kugle, der er annulleret eller i forvejen ude af spil.
d) Hvis en kugle, som lå stille, bliver flyttet af en kugle, der er ude af spil, men vender tilbage til pitchen, bliver kuglen flyttet tilbage til sin position. Hvis en kugle i bevægelse på lignende måde flyttes, er kuglen annulleret (spillerne skal altid forhindre kugler »ude af spil« i at vende tilbage til pitchen).
e) En kugle bliver i spil, hvis den rammer en forhindring, der hænger ind over pitchen; men en jack går ud af spil.
f) Hvis en kugle, på eller nær en sidelinie, berører en kugle på en tilgrænsende pitch, bliver den annulleret. Kuglerne bliver lagt tilbage, hvis de er flyttet efter, at kuglen har ramt kuglen på den tilstødende pitch. Fordelsreglen gælder over for kugler, der flyttes, før kuglen på den tilstødende pitch bliver berørt.
- Kugler bør ikke kastes, før alle kugler på en tilstødende pitch ligger stille.
Kasterne kan bede om, at en kugle på en tilstødende pitch løftes et øjeblik. Alle spillerne må forsøge at forhindre en kugle i at røre kugler på en tilstødende pitch.
Kugler fra en anden pitch.
a) Hvis forstyrrelse opstår under et kast, vil enhver kugle, der bliver påvirket, men indtil da lå stille, blive lagt tilbage; mens pointeekastet kun tages om, hvis dets effekt blev ødelagt.
b) Hvis forstyrrelsen opstår under et tir, kan dommeren afgøre, om tir-kastet var regulært. Ellers bliver alle kuglerne flyttet tilbage og tir-kastet tages om.
Forstyrrelse af en spiller.
a) Hvis en kugle uheldigvis bliver hindret af en holdkammerat til kasteren, kan modstanderne bruge fordelsreglen.
b) Hvis forstyrrelsen kommer fra en modstander, kan kasteren acceptere situationen eller bede om at få alle kugler genplaceret og derpå kaste om.
Tilfældig forstyrrelse (af en ikke-spiller, et dyr eller andet uvedkommende):
a) Hvis en flyttet kugle kommer i vejen for et pointee-kast - ved at slå det eller trække det helt ud af dets linie - bliver kuglen lagt tilbage og kastet tages om.
b) Hvis et tir-kast, det udpegede mål eller noget mål inden for 50 cm fra det, bliver generet, skal alle kuglerne lægges tilbage og tir-kastet tages om.
c) I tilfælde af forstyrrelse, hvor der ikke er nogen tydelig årsag, bliver et tir-kast betragtet som regulært og et pointee-kast som under a) i denne regel.
Ødelagt jack. Dommeren afgør om en jack er i stykker eller ej. En ituslået jack bliver annulleret og skal erstattes inden for en tidsgrænse, fastsat af dommeren. Tidsstraffe bliver pålagt for forsinkelser.
Begravet jack.
a) Hvis jacken er mere end halvt begravet efter et regulært fir-kast, gælder fordelsreglerne - modstanderne kan f.eks. acceptere fir-kastet og få jacken annulleret eller de kan afvise fir-kastet og få alle kuglerne gravet frem.
b) Hvis jacken er mindre end halvt begravet efter et regulært fir-kast eller helt begravet efter etpointee-kast, kan den blive gravet frem af et hvilket som helst af holdene og nårsomhelst, medmindre det involverer, at man kom til at bevæge nogen kugle permanent.
Ødelagte kugler. Dommeren afgør om en kugle er i stykker eller ej. En ødelagt kugle kan erstattes med en ny inden for en kort tidsfrist, sat af dommeren.
Hvis en ødelagt kuqle ikke kan erstattes, macpilleren fortsætte med en kugle mindre.
Alle fordele fra en kugle, der går i stykker under kastet - også selvom det skyldes nogle splintertæller, hvis kastet var regulært. Fordelsreglen træder derimod i kraft, hvis kastet var ulovligt.
Begravede kugler.
a) Efter et regulært pointeekast, bliver enhver kugle, der er mere end halvt begravet, gravet op og forbliver i spil. Enhver kugle, der er mindre end halvt begravet, forbliver i position.
b) Efter et regulært tir-kast bliver den kugle, der er mere end halvt begravet, gravet op og liggende i position. Alle andre kugler, som er mere end halvt begravet, annulleres. En kugle, der er mindre end halvt begravet, bliver i position.
c) Efter et uacceptabelt ugyldigt pointee eller tirkast bliver alle begravede kugler gravet op og efterladt i deres originale position.
Kugler tilbage på plads.
a) Hvis en kugle ulovligt bliver flyttet af et tir- eller pointee-kast, bringes den tilbage på plads af modstanderne.
b) En kugle, der flyttes ved et uheld, bliver lagt tilbage på plads.
c) En kugle, der tilfældigt flyttes uden nogen tilsyneladende grund, lægges tilbage af sit hold - en jack lægges tilbage af holdet, som i det øjeblik er ved at vinde enden.
d) Hvis en kugle flyttes bevidst, bliver lovovertræderen ekskluderet fra matchen, og der tages skridt til at sikre, at det andet hold ikke lider under det.
e) Når fordelsreglen tages i anvendelse, kan modstanderne ikke mere acceptere den nye situation, når først de har flyttet en kugle, eller afv1se den, når de først har slettet et mærke.
f) Umærkede eller dårligt markerede kugler kan ikke flyttes tilbage af det hold, som har mærket dem.
Hovedfejl er:
a) usportlig opførsel;
b) ulovligt-sammensatte hold;
c) overtræde konkurrencereglerne for reserver - i tilfælde af sygdom eller anden alvorlig grund er to reserver tilladte i fireholds kampe og en i par- og triple-konkurrencer;
d) for ikke at forsøge at gøre sit bedste;
e) bevidst at trække tiden ud i en kamp;
f) bevidst stoppe eller flytte kugler imod reglerne;
g) stoppe en kugle, som er på linie, men endnu ikke ude af spil;
h) anbringe en forhindring for at influere på et kast;
i) ignorere, overhøre eller overse en dommers afgørelse;
j) sammen med en anden spiller blive enige om at overtræde en eller anden regel;
k) snyd;
I) protestere over for en modstander, i stedet for til dommeren.
Straffe. De uddeles alle af dommeren:
a) advarsel;
b) midlertidig eller permanent udelukkelse af spillere eller hold;
c) tab af matchen;
d) tildeling af points til det modsatte hold eller fratagelse af points fra det lovovertrædende hold. Stadig sværere straffe idømmes for bevidst eller uafbrudt begåede fejl. Et hold med en eller flere spillere, som er udelukket, kan fortsætte med de andre spillere. Alvorlige disciplinære overtrædelser straffes med total udelukkelse af holdet. Kun i sådanne tilfælde kan straffe indvirke påallerede opnåede resultater.
Brugernes vurdering
5,0
(
5
stemmer)
Siden er blevet set 8.073 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.