I dag er det 13. juni
● De fattige har børnene, de rige føden til dem.
Se mere...
● 13. juni er dag 164 i året i den gregorianske kalender
(dag 165 i skudår). Der er 201 dage tilbage af året.
● Cyrillus dag. Cyrillus har navn efter den store kirkelærer
biskop Cyril fra Aleksandria. Han dør i år 444.
Historie
1525 - Martin Luther gifter sig med den tidligere nonne Katharina
von Bora. De bosætter sig i Wittenbergs tidligere augustinerkloster.
1612 - Ærkehertug Matthias vælges til kejser over det tysk-romerske
rige efter broderen Rudolf 2.s død.
1774 - Som den første af de britiske nordamerikanske
kolonier forbyder Rhode Island indførelsen af slaver.
1893 - Den første golfturnering for kvinder finder sted ved
Royal Lytham i England; vinderen blev lady Margaret Scott.
1915 - Den hestetrukne sporvogn kører sin sidste tur i København.
1934 - Adolf Hitler og Benito Mussolini mødes i Venedig.
Efter mødet omtaler Mussolini Hitler som "en tosset lille abe".
1940 - Den franske premierminister Paul Raynaud udsender en
sidste appel om amerikansk intervention i krigen.
1942 - Syv skoleelever og medlemmer af Churchill-klubben i Ålborg
idømmes 1½ til 5 års fængsel for sabotage mod tyskerne; den yngste blev som
straf forvist til Fyn.
1944 - De første tyske V1-bomber sendes mod London ('V' for Vergeltungswaffen).
Bomben er udviklet af blandt andet Wernher von Braun. Den medfører et
spænghoved på næsten 1.000 kilo.
1950 - Den hvide regering beslutter at opdele Sydafrika i
hvide og sorte områder.
1956 - De sidste britiske tropper forlader Suez-kanalzonen.
1956 - Real Madrid vinder den første europæiske mesterholdsturnering
med 4-3 over Stade de Reims.
1962 - Regeringen giver A.P. Møller koncession på udvinding
af olie og gas i den danske undergrund frem til 2012.
1971 - François Mitterrand udnævnes til leder af
socialistpartiet.
1973 - Den frie abort indføres i Danmark.
1982 - Argentinske tropper overgiver sig til de engelske
under Falklandskrigen.
1983 - Pioneer 10 bliver det første rumfartøj, som forlader
solsystemet.
1986 - Panama beslaglægger det danske skib Pia Vesta fra Svendborg,
som er lastet med våben, ingen vil kendes ved. Lasten er indtaget i DDR. Der
kræves 100 millioner kr for at frigive skibet.
1989 - Sprinteren Ben Johnson indrømmer at have brugt steroider.
1990 - Den officielle fjernelse af Berlinmuren indledes.
1997 - Timothy McVeigh, USA, idømmes dødsstraf for
bombeattentat på et højhus i Oklahoma City i 1995.
2000 - For første gang i 50 år mødes lederne af Nordkorea og
Sydkorea.
2008 - Ved en folkeafstemning stemmer Irland "Nej"
til Lissabon-traktaten.
2010 - Belgien afholder parlamentsvalg.