Logo

Russen

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Jeppe Aakjær  1903.

 

Naar Stormen med de røde Teglsten spøger

omkring en gammel frønnet Skolegaard,

hvor en ærværdig Lind i Krogen staar

— en munter Flok mod Hovedstaden søger.

 

De strømmer ind fra alle Landets Egne

med Laser af Horats endnu i Jakken,

med Somrens sidste Rose frækt i Frakken, —

en Fryd for Damer og en Gru for Degne.

 

Hvem elsker ikke disse kaade Fanter,

der har Entrébillet til al Ballade!

Er de end grønne, de er aldrig fade;

de fattes kun alvorlig Et: Kontanter.

 

Dog hvad skal Ungdom med "det møgle Guld"?

Spørg Fuglen, om den vil ha' Pung ved Vingen;

den svarer, mens den henrykt soler Bringen:

"Nej, ikke jeg, og ingen af mit Kuld!"

 

Tal ej til dem om Høstens visne Løv,

det falder, aa saa let paa Russens Hue,-

ræk du ham hellere en høstlig Drue,

før den har blandet sig med Jordens Støv.

 

Velkommen, Rus, som er for Klynken døv!

Hil sidde I, vaarfriske, sommerglade,

skønt i er blæst herind med Høstens Blade!

 

Saa skal det være! Ingen sure Fjæs

skal skæmme Festen; spids din Mund og blæs

ad hver en Vranteper, og bar Ulykker

lad hagle over hver en Eddik'brygger!
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 8.387 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her