Mel.: Johann G.C. Störl 1710 - Østrigsk julevise 1819
Troen på Guds Søn - Helligtrekonger - 138
1
De hellig tre konger så hjertensglad
fra hjemmet de droge til Betlehems stad,
de toge sig for den rejse så lang
at finde Jesus i krybben trang.
2
En stjerne dem viste til Jødeland
og hen til den himmelske frelsermand,
og barnet de fandt så dejlig og skær
hos okse og asen i stalden der.
3
Og ned så faldt de på deres knæ,
da barnet derinde de fik at se,
og røgelse, myrra og røden guld
de ofred den Herre så frydefuld.
4
Så droge de hjemad til deres land
og prisede Gud, deres skabermand.
Lad os og falde den drot til fod,
ham ofre et angerfuldt hjerte og mod!
5
Han er den Jakobs-stjerne1 klar,
en kvist af Israel2 åbenbar,
en kilde, der springer af nåde stor,
en Herre over alt englekor.
6
Thi bør os stedse at være glad
med frydesang udi allen stad,
indtil vi hos ham, vor glæde kom fra,
kan synge evigt halleluja!
Matt 2,1-12. Peder Nielsen Kjøge 1693. Frederik Hammerich 1850-1852.
1 4 Mos 24,17
2 Es 11,1