I dag er det 10. juni
● Den, der glæder sig på forhånd, får mange skuffelser.
Se mere...
● 10. juni er dag 161 i året i den gregorianske kalender
(dag 162 i skudår). Der er 204 dage tilbage af året.
● Dagens navn er Onuphrius.
Historie
1523 - København omringes af Frederik 1.'s hær, da byen ikke
vil anerkende ham som Christian 2.s efterfølger.
1735 - Christian 6. udsteder en fundats for Vemmetofte
adelige jomfrukloster på baggrund af prinsesse Sophie Hedevigs testamente.
1829 - Første rokonkurrence nogensinde mellem Oxford og Cambridge
afholdes med Oxford som vinder.
1854 - Bernhard Riemann fremsætter den hypotese, at rummet
er krumt, et brud med Euklids geometri. Einstein bruger Riemanns arbejde ved
udarbejdelse af sin generelle relativitetsteori i 1915, der inkorporerer tiden
som den fjerde dimension.
1902 - Americus F. Callahan fra Chicago får patent på
rudekuverten.
1909 - SOS nødsignalet anvendes for første gang, da
Cunard-lineren Slavonia slås til vrag ved Azorerne.
1910 - Boldklubben Fremad Amager stiftes.
1940 - Italien erklærer krig mod Storbritannien og Frankrig;
sidstnævnte er allerede nedkæmpet af den tyske værnemagt.
1940 - Norge kapitulerer til tyskerne over en måned efter
besættelsen.
1942 - Den tjekkiske landsby Lidice jævnes med jorden og
alle mandlige indbyggere henrettes som gengæld for drabet på den tyske
rigsprotektor Reinhard Heydrich 27. maj samme år.
1943 - Kuglepennen patenteres i USA af Laszlo Biro.
1944 - Tyskerne ødelægger byen Oradour-sur-Glane i Frankrig
og myrder 190 mænd, 245 kvinder og 207 børn. Landsbyen er aldrig genopbygget og
står som et minde om denne udåd.
1947 - Saab producerer sin første bil.
1950 - Vestmagterne afslår den sovjetiske plan for en
genforening af Tyskland.
1967 - Kronprinsesse Margrethe 2. og Henri-Marie-Jean André
greve de Laborde de Monpezat vies i Holmens Kirke.
1967 - Seksdageskrigen slutter, da Israel og Syrien enes om
en våbenhvile.
1970 - Lov om offentlighed i forvaltningen træder i kraft.
1971 - USA ophæver 21 års embargo mod Folkerepublikken Kina.
1975 - Franske prostituerede i de større byer drives ud af kirkerne,
som de har besat i et forsøg på at få legaliseret prostitution.
1981 - Hos Sotheby's i London sælges en af Marilyn Monroes
bh'er for 7.500 kroner.
1985 - Dansk-amerikaneren Claus von Bülow, der var idømt 30
års fængsel for mordforsøg på sin hustru, frifindes ved en ny nævningesag.
1986 - Musikeren Bob Geldof slås til ridder.
1988 - Et nævningeting ved Østre Landsret fælder dom i sagen
om Sygehusbomberne.
1992 - Dronning Margrethe 2. og Prins Henrik fejrer sølvbryllup.
1992 - Verdens første MTV Movie Awards (MTV Movie Awards
1992) afholdes.
1995 - MTV Movie Awards 1995 afholdes i Burbank, Californien.
1997 - Den svenske rigsdag beslutter, at Barsebäcks to
reaktorer skal lukkes inden juli 1998.
1997 - MTV Movie Awards 1997 afholdes i Barker Hangar, Santa
Monica, Californien.