Tekst og melodi: Kristen Poulsen 1967 Anden melodi: Mads Lidegaard 1973
1 Med kåde smil den lyse sol,
står op bag hvide tinder,
mens sneen ligger glitrende
i dalene og skinner.
Og hører du den lyd
af kagle-klukke-fryd:
af rypens jubelfyldte elskovssang?
2 Og kigger du mod havet der
hvor andre stemmer klinger,
de hvide fugles flugt, når de
i vild tagfat sig svinger.
Og hører du den lyd
de skingre skrig af fryd
i taterattens viltre glædessang?
3 Og vender du dig mod de skridt
der let i lyngen iler
da møder du din elskede
som ser på dig og smiler.
Og hører du den lyd
som fylder dig med fryd:
Din brune piges muntre morgensang?
4 Og når dit øre nu er fuldt
af alle disse stemmer
og hvis du ser imod dig selv
hvad er det du fornemmer?
Og hører du den lyd
taknemlighedens fryd:
Midt i det spæde forår hjertets sang?