Tekst: Mogens Dam. Musik: Irving Berlin
Sunget af Marguerite Viby og Carl Alstrup på Apolloteatret 1935
Se, nu er vi her - aftenstunden er nær!
I dit stive puds, du saa nydelig er.
Er det sandt min ven ? Tror du jeg bli'r den smukkeste paa Volden ?
Giv dig blot tilfreds, du fordunkler enhver! - Aah.
Alle folk vil maabe
ad hat og sjal og kaabe,
naar du gaar tur paa volden
Store Bededags kvæld.
Borgermænd og koner
og høje rangspersoner
gaar aftentur paa Volden
Store Bededags kvæld.
Her to borgerpar
faar en passiar.
Og de lystige studenter
alle vegne man ser,
de gør løjer og ler.
I solens sidste gløder
kun glade smil vi møder,
naar vi gaar tur paa Volden
Store Bededags kvld
Gennem Voldens træer drager vinden sit suk.
Nu, hvor solen gaar ned, ligger staden saa smuk!
Alle kirkeklokker ring ud om fred og ingen fare.
Se nu tændes lys bad de hundrede ruder.
Folk i lange rader
med smil og falbelader
gaar aftentur paa Volden
Store Bededags kvæld.
Brave mænd og koner
og høje rangspersoner
gaar aftentur paa Volden
Store Bededags kvæld.
Der' Prins Ferdinand,
hvor elegant!
Her er en kendt og fejret digter
med hatten paa snu -
det er vist en filur!
I solens sidste gløder
kun glade smil vi møder,
naar vi gaar tur paa Volden
Store Bededags kvæld