Ludvig Brandstrup i "Sommerrevyen 1960", på Apolloteatret 1940.
Musik Åge Stentoft. Tekst Børge Muller
Rygterne vil vide,
at vi styrer lige lukt mod Ragnerok!
Jeg personlig vil dog
gi' de rygter Fa'en og hans pumpestok!
Vejr't er ganske vist lidt overskyet i da',
men alli'evel det kan ingen få mig fra:
Jeg tror, at verden består
endnu i masser af år.
Jeg tror, at himlen igen blir blå,
muligvis med lidt skyer på.
Og før vi aner et ord,
så grønnes atter vor jord,
og så har regnvejret regnet a',
det blir en dejlig da'!
Nu ku' det jo lyde, som jeg
gik og tro'de alting blev så rart,
det'r en lille misforståelse,
for jeg ser skam tydeligt og klart
at hvergang der fødes en som mig og Dem,
så formerer dosmerne sig straks til fem!
Jeg tror, at dosmen består
endnu i masser af år.
Den hygger sig, og den lægger æg
li'som møl i et nisseskæg.
Åh, jeg har tænkt mig så tit
at sprøjte verden med flit,
så alle fjolserne kradsed a',
det blir en dejlig da'!
Der er mer imellem jord og
himmel, end vi menn'sker kan forstå!
som en vis finansminister
sa' da han på Weysefilmen så.
Han gik hjem og grubled over den en nat,
og så blev den altså ikke fri for skat!
Jeg tror, at skatten består
endnu i masser af år,
så længe musernes dommer bor
i et grumset finanskontor.
Den dag, hr. Buhl kan forstå,
at kunst er noget, han må
og bør og skal holde snuden fra,
det blir en dejlig da'!
Midt i verden ligger der
et lille bitte fattigt yndigt land.
Det har klaret mange skær
ved hjælp af himlens store gamle mand.
Han har hjulpet, hvergang noget stod på spil,
og mon ikke han sku' hjælpe en gang til?
Jeg tror, at landet består
endnu i masser af år,
at bøgen osse i morgen gror
grøn og frejdig i landets jord,
at lærken atter engang
får lov at synge sin sang,
den glade sang, som vi holder a',
det blir en dejlig da'!