Logo

Hyp, lille Lotte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Melodi: Aage Stentoft - Tekst: Arvid Müller

Her er jeg med fuld musik
midt i Københavns trafik.
Mig og så min gamle hest
gør døgnet til en fest.
Lotte hopper som en ged
gade op og gade ned,
hun er hele byens store kærlighed.
Og kareten er så fin,
den er osse lidt til grin,
på' en igen! Tj! Tj!
Gamle ven! Tj! Tj!
Hyp, lille Lotte,
og singsalia bommelom bom bom.
Træd din gavotte
og glem dit otium.
Vi er ikke født i går,
vi er over tusind år
hvad gør det, når bare hjerterne de slår.
Lotte, vi er fuld' af gigt,
men vi gør dog vores pligt.
Stram dig op! Tj! Tj!
Rend og hop. Tj! Tj!

Alt det der med kærlighed
det'r det bedste, som jeg ved.
Derfor kør' jeg helst for to,
der helst vil ha' lidt ro.
Det er så skønt med en duet
i mit lille kabinet
mellem to, der holder lunt og har det tæt.
Oppe fra min høje buk
kan jeg høre hendes suk.
De har det rart. Tj! Tj!
Det'r da klart. Tj! Tj!
Hyp, lille Lotte,
og singsalia bommelom bom bom.
Pi' en er en godte
og han er ikke dum.
Jeg kan hør' han hedder Kaj,
og at pigen siger nej,
men hun mener ja - det samme mener jeg -
for når to kan li' hinand'n,
er det rimeligt, at mand'n
er galant. Tj! Tj!
Ikke sandt. Tj! Tj!

Dagen går og aft'nen med,
Adlon er et herligt sted.
Der skal folk jo os se hjem.
Jeg kolporterer dem.
To grosser're i humør
vil en tur til Helsingør.
Jeg får forlods hundred' kroner for at kør'.
Og så går det i galop
gade ned og gade op.
Byen rundt. Tj! Tj!
Det'r så sundt. Tj! Tj!
Hyp, lille Lotte,
og singsalia bommelom bom bom.
Folk bli'r så flotte,
når de får spirikum.
Lad dem bli'e i deres rus,
lad dem se de hvide mus
nu går du og jeg på stald i Vibenshus.
Og kareten går i skur,
og grosser'ne går retur
uden vrøvl. Tj! Tj!
Ellers høvl! Tj! Tj!


Ludvig Brandstrup sang denne vise i Apollorevyen 1942 som
'Kaperkuskens sang'. På grund af krigen var 'de gamle heste' trukket frem igen, og der var brug for mange slags hestevognskørsel i København.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (61 stemmer)
Siden er blevet set 12.397 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
967030-12-2011 00:35:10 andrea
Det Er Ik til at forstå
967115-08-2010 16:23:42 Jerry meyer
Denne sang er blevet kulturhistorie. for samtiden var det en ørehænger som vi stadig kan blive rørt over.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her