Jeg blir 70 år

Melodi: Den evigglade kobbersmed.

Hvert år, når jeg har fødselsdag, går jeg til spejlet hen,
jeg snakker lidt med hend' derinde, fordi hun er min ven,
men tænk i år kom damen med en væmelig kommentar:
"Du er sku' ikke mere, hvad du før i tiden var".
Tralala la la o.s.v. (gæsterne rejser sig)

Så kigger jeg igen, som det er kvindernes natur,
Jeg trækker maven ind og ser så glad på min figur,
og tænk jer, min forundring da en tanke står mig klar,
"Mit spejl det er sku' ikke, hvad det før tiden var".
Tralala la la o.s.v.

Så når jeg nu til næste år har fødselsdag igen,
så vil jeg ikke mere gå en tur til spejlet hen,
da vil jeg kigge salig i min husbonds øjenpar,
"for der er jeg sku' stadig, hvad jeg før i tiden var".
Tralala la la o.s.v.

Vi sidder ved et festligt bord, for jeg kan jo mit kram.
Hvis nogen bliver "dårlig" er det bare synd. og skam.
Går turen til det lille rum, refrainet her vi tar:
"Du er sku' ikke mere, hvad du før i tiden var".
Tralala la la o.s.v.

Min mand og jeg får vaner-som så mange ægtepar,
når aftenkaffen drukket er, til sengen vi er klar,
så snart vi slukker lyset, sover vi, det er ej rar,
"vi er sku' ikke mere, hvad vi før i tiden var".
Tralala la la o.s,v.

Men skidt med skat, med dit og dat-, endog med sexappel
når bare ingen glemmer, det er rart at være til,
så glæder jeg mig over, at snart fødselsdag jeg har,
"det er sku' samme dato, som det før i tiden var.
Tralala la la o.s.v.