Mel.: Bernburg 1720 - Her vil ties, her vil bies
Kødets opstandelse og det evige liv - Døden - 533
1
Jeg er rede
til at bede,
hjertens søde Jesus, hør:
Jeg vil ligge
her og tigge
ved din store nådes dør.
Lad dig finde, lad dig finde,
som du har mig lovet før!
2
Kast et øje
på min møje,
at jeg dig kan komme nær!
Du alene
kan mig tjene,
dig jeg ene søger her.
Lad dig finde, lad dig finde,
tag mig hen, og hav mig kær!
3
Jeg ej mere
vil begære
end en liden nådens-drik,
som du giver
den, der bliver
hos dig fast til sidste nik.
Lad dig finde, lad dig finde,
hvo dig får, han alting fik.
4
O du søde
morgenrøde,
Paradisets bedste flod,
hjertet haster,
råber, kaster
sig i støvet for din fod.
Lad dig finde, lad dig finde,
stærke helt af Davids rod!
5
Se, hvor såre
længsels tåre
rinder på min svage kind,
hvor jeg trænges,
hvor jeg længes
efter dig i sjæl og sind!
Lad dig finde, lad dig finde,
lad mig trænge til dig ind!
6
Æresæde,
guld og glæde,
og hvad verden glædes ved,
er kun smerte
for mit hjerte,
Himlen er mit rette sted.
Lad dig finde, lad dig finde,
store Gud, jeg er bered.
Joachim Neander 1680. Hans Adolph Brorson 1739.