Otto Mortensen 1934 - Poul la Cour 1927
1
Nu blomstrer marken skær med græs,
og græsset på det grønne næs
så yndigt kalven klæder;
hvert dyr i rigdom dykker sig,
så dyk med lyst da også dig
i Danmarks fagre glæder.
2
Den mørke jord, den tunge jord
er grebet af en dårskab stor,
af elskovslængsler blide;
frem i det høje, svale rum
som havblå himmelbølgers skum
går skyer jomfruhvide.
3
Min sjæl vågn op, det er en dag
af overjordisk velbehag
med sol på brede enge,
o, lad din sang som træets blad
opløftes fint i brisens bad,
stig frit min sang og længe!