Logo

At slyngler hæves til ærens top

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ukendt komponist, Forf. J. Zetlitz

 

At slyngler hæves til ærens top,

at smiger mæskes, og sandhed tigger;

at rige sluge den arme op,

og dyden nøgen på gaden ligger,

at bånd og stjerne

og tomme hjerne

forenes ofte, ja, mer end gerne,

det ser man tit.

 

Og I, som sukkede tit med mig,

når dyd og sandhed blev underkuet,

når den blev æret, fornem og rig,

som lov og bøddel har ofte truet,

forglemmer tårer,

som aldrig sårer

en slægt, som himlen har skabt til dårer,

og værer glad.

 

Da nattens forbud, tusmørket, lå

på halve jorden, og den var rolig,

en glans med et jeg i østen så:

Gud Evan kom fra Olympens bolig;

kun sjælden vasket,

men fed og lasket

han ud af fjeldet barfodet trasked

og ravede.

 

Han nærmed sig til det sted, jeg sad,

- i Gudens åsyn stod malet glæde

­"Søn!" sagde han, "du bør være glad,

lad patrioten forgæves græde;

når ondt kun lykkes,

når landet trykkes,

og retten selv af dens tjener rykkes,

så tøm dit glas!"

 

Jeg tog hans bæger og tømte det

og glemte landet og landets dårer,

jeg fandt, at narren har stedse ret,

som spotter med Heraklitens tårer;

jeg hylded glæde,

forsvor at græde

og loved Evan, jeg ville kvæde

kun ham til ros.

 

En flaske vin er og mere værd

end al den velstand, en tysker skaber;

men tror man tysken på hans gebærd,

og vinder han, medens landet taber,

jeg Evan lyder,

min vin jeg nyder

og ler ad den, som bli'r snydt og snyder-

 

Drikkevise fra 1787. Vistnok skrevet til den københavnske klub Norske Selskab, hvoraf bl.a. også Wes­sel var medlem.

, ... nattens forbud, tusmørket .. , " betyder: nattens forvarsel, tusmørket.

Fader Evan er en anden betegnelse for vinens gud Bacchus.

Herakliten: Den gammelgræske filosof, Heraklit, som ifølge sagnet altid græd over menneskenes dårskaber.

Visen her var overordentlig yndet af sin samtid, og dens melodi blev anvendt til en række senere viser ... måske også fordi man ved at indlede med en sætning som "at slyngler hæves til ærens top" ligesom med det samme kunne signalere, hvad tonen i den nye vise gik ud på.

D.M. I, pag II
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 4.739 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her